KontaktMedlemskab
  • Få svar
    • Dagpenge
    • Løn
    • Ansættelsesforhold
    • Arbejdsmiljø
    • Uddannelse
    • Jobsøgning
    • Tillidsrepræsentant
    • Arbejdsmiljørepræsentant
    • Uddannelsesrepræsentant
    • Ferie og sygdom
    • Arbejdsskade
    • Pension og efterløn
    • Graviditet og barsel
  • Medlemskab
  • Kontakt
  • Lokalafdelinger
  • Metalskolen
  • Nyheder
  • Overenskomster
  • Working in Denmark
  • Metal Ungdom
  • IT-medlemmer
  • Senior i Dansk Metal
  • Pjecer og udgivelser
  • Metalmagasinet
  • Presse
  • Om Dansk Metal
  • OK26 – overenskomster i det offentlige
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
OK26
  • Forside
  • Om Dansk Metal
  • OK26

Overenskomst

Få overblik over OK26 i kommunerne

Oversigt over de vigtigste punkter i forliget for medlemmer af Dansk Metal.

Din løn

Lønnen stiger samlet med 6,27% over de næste 3 år.

Dine lønstigninger kommer til at fordele sig over de næste 3 år, og du kan læse her, hvornår de træder i kraft:

  • 1. april 2026 stiger lønnen med 2,4%
  • 1. oktober 2026 stiger lønnen med 0,7%
  • 1. oktober 2027 stiger lønnen med 0,7%
  • 1. april 2028 stiger lønnen med 1,6%
  • 1. oktober 2028 stiger lønnen med 0,7%
  • 1. januar 2029 stiger lønnen med 0,16%.

Fritvalgsordning

Du får fritvalgsordning:

  • Fra januar 2028 får du årligt 2,35 procent af den fritvalgsberettigede løn. Det svarer til værdien af 6. ferieuge.
  • Du får 2,42 procent af den fritvalgsberettigede løn pr. måned. Det svarer til det forhøjede og lovpligtige ferietillæg.
  • Hvis du har seniordage, får du et årligt fritvalgsbidrag på 0,94-1,88% af lønnen. Satsen afhænger af, hvor mange seniordage du har ret til.
  • Du får også mulighed for at vælge, at hele eller dele af dit pensionsbidrag, som er over 15 procent, kan indgå i fritvalgsordningen

Det skal understreges, at retten til frihed i forhold til 6. ferieuge (de 5 fridage), og seniordagene, naturligvis stadig gælder, også efter at fritvalgsordningen er indført.

Du vælger selv, om fritvalgskontoen skal bruges til mere pension, løn eller til afholdelse af fridage, fx fritvalgsdag eller seniordage. Din arbejdsgiver skal have årlig besked med virkning for det følgende år i forhold til lønudbetaling eller pension.

Fritvalgsdag

Hvis du ikke i forvejen har ret til omsorgsdage eller seniordage, får du fra den 1. januar 2028 ret til 1 fritvalgsdag om året. Dagen er uden løn, men med mulighed for betaling via fritvalgskontoen.

Børn og barsel

Barns sygdom – mulighed for fri på 1. 2. og 3. sygedag plus hjemkaldelsesdagen

Hvis børnehaven ringer og beder dig hente dit syge barn, får du mulighed for fri med løn – den såkaldte hjemkaldelsesdag. Det betyder, at hjemkaldelsesdagen ikke længere tæller som barnets 1. sygedag. Derudover får du, på samme præmisser som hidtil, mulighed for fri med løn på barnets 3. sygedag.

Retten til frihed er, som tidligere, efter aftale med arbejdsgiveren.

Barsel

Barselsreglerne forbedres på flere områder for børn født den 1. april 2026 eller senere, blandt andet ved, at flere familieformer bliver omfattet. Derudover udvides retten til løn med to uger ved deleorlov, fra 6 til 8 uger.

Hospitalsindlæggelse: Der er også forbedrede vilkår ved de 2 ugers ret til orlov med løn efter fødslen. De to uger kan nu forlænges for far eller medmor, hvis dit barn indlægges på hospitalet i direkte forlængelse af fødslen. Det gælder også, hvis barnet kommer på tidligt hjemmeophold, altså hvis barnet udskrives, men viderebehandles i hjemmet.

Arbejdsmiljø og stress

Der bliver øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø og håndtering af arbejdsrelateret stress. Parterne vil styrke samarbejdet om psykisk arbejdsmiljø og udvikle initiativer og værktøjer, der kan understøtte trivsel.

Kompetenceudvikling

Den Kommunale Kompetencefond videreføres, og tilføjes yderligere midler, hvilket betyder, at du fortsat kan søge støtte til efter- og videreuddannelse.

Organisationsmidler

2% er afsat til de igangværende organisationsforhandlinger, der forventes gennemført den 17. marts. Her forhandler Dansk Metal på dit fag eller områdes vegne. Organisationsmidlerne udmøntes fra 1. april 2027.

Se oversigt over organisationsaftaler

Hvornår kommer aftalen til afstemning?

Det generelle forlig for kommunerne og regionerne er på plads. Nu forhandler Dansk Metal organisationsaftalerne, der forventes afsluttet den 17. marts. Når disse forhandlinger er afsluttet, skal du og dine kolleger stemme om aftalen.

Du hører fra Dansk Metal, når afstemningen nærmer sig, og når du skal stemme.

Print faktaark

pladsholder
OK2627. feb 2026

Faktaark: OK26 kommuner – A4

Hent
Se OK26 tidslinje

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.